Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Præsentation

Hvem er vi?

Børnehuset Tryllestien er en kombineret institution. Vi ligger i Avedøre Stationsby tæt på Vestvolden og Brøndbyskoven. Børnene i Tryllestien kommer fra hele Hvidovre Kommune, men er primært børn fra Avedøre Stationsby. Vi er fysisk opdelt i to afdelinger med den samme ledelse. Hus 1 er beliggende på Gørtlerporten 1 og Hus 2 er beliggende på Pottemagerporten 1.

I Hus 1 har vi 3 stuer. Her er ca. 38 børn, 12 ansatte og en studerende. I Hus 1 er der en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi har fire børn i alderen 3-6 år, der har brug for et særligt pædagogisk tilbud. Disse børn har som regel sproglige udfordringer samt i forhold til sociale relationer, og pt. har flere diagnoser indenfor autisme spektret. De fire børn er fordelt på de to børnehavegruppe, så børnene går sammen med ca. 12 almene børn, for at de kan opleve sig inkluderet og som en del af fællesskabet og har mulighed for at bruge de andre børn som rollemodeller.

I Hus 2 har vi også 3 stuer. Her er ca. 54 børn, 11 ansatte og en studerende. I Hus 2 er der en vuggestuegruppe, en minibørnehavegruppe og en børnehavegruppe.

Vi har fælles forældrebestyrelse, og vi holder personalemøder sammen for at ensarte vores pædagogik og vores pædagogiske værdier.

Jeres barn bliver i det hus, som han/hun starter i, i hele sit institutionsliv.  Vi bestræber os på, at søskendebørn kommer til at gå i samme hus.  

I sommerperioden særligt ugerne 27-32 åbner og lukker vi i det ene hus. Vi deles klokken 8.15 og samles igen klokken 15.30.

Når jeres barn får tilbudt plads i vores børnehus, skal I kontakte Annette eller Heidi på telefon 3649 0051. De vil kunne fortælle jer, hvilket hus jeres barn har fået plads i. Det afhænger af, om der er plads i Hus 1 eller i Hus 2. Vi vil derefter formidle kontakten til jeres barns nye voksne.