Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan skal give rum for alle børns leg, læring og udvikling

Læs om den styrkede læreplan

Om arbejdet med de 6 temaer og 12 mål

Den styrkede pædagogiske læreplan er en del af Dagtilbudsloven, som skal sikre, at der arbejdes med fokus på børns udvikling, trivsel og læring. Læreplanerne indeholder mål for børns udvikling og læring i alderen 0-2 år og 3 år til skolestart, og skal sikre, at alle børn opnår kompetencer inden for seks fastsatte læreplanstemaer. Læreplanerne skal desuden sikre, at personalet evaluerer og reflekterer over egen praksis. Som minimum skal læreplanerne evalueres hvert andet år.

De seks læreplanstemaer og de 12 mål

Alsidig personlig udvikling

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Social udvikling

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. 

Kommunikation og sprog

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Krop, sanser og bevægelse

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Natur, udeliv og science

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

Kultur. Æstetik og fællesskab

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Alsidig personlig udvikling

  • Vi arbejder med anerkendende pædagogik
  • Vi styrker børnenes selvtillid og selvhjulpenhed med ros og anerkendelse

Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:

  • Engagement
  • Livsduelighed
  • Gå på mod
  • Deltagelseskompetence

Engagement
De voksne skal være engagerede i f.eks. projekterne, for at vores engement kan smitte af på børn og forældre.

Vi udfordrere børnene i aktiviteterne og hverdagsrutinerne, så de hele tiden befinder sig i nærmeste udviklings zone. Hermed hverken keder sig, eller finder aktiviteten for kedelig – de vil være i flow og fordybede og optagede af aktiviteten.

Vi vil skabe et trygt miljø, der giver plads til, at børnene tør prøve noget nyt – kaste sig ud i nye udfordringer.

Vi vil med vores engagement vise børnene, at vi tror på dem – hepper på dem, når de kaster sig ud i nye udfordringer. Vi støtter dem med opmuntring, ”hi-five” og bygger selvtillid op.
Vi ønsker børnene opnår succesoplevelser, som giver mod på nye udfordringer.

Med vores billede dokumentation giver vi børnene mulighed for at fortælle forældrene om dagen, vise deres engement, som forhåbentlig smitter af på forældrene.

I praksis:

  • Skabe nærvær, ro til fordybelse i læringsmiljø
  • Opdeling i mindre grupper
  • Voksne er forberedte, nærværende og nysgerrige
  • Skabe gode rammer for børnenes venskaber.

Livsduelighed
Vi er opmærksomme på alle børn i børnegruppen – både de aktive og de mere tilbageholdende.

De mere tilbageholdende børn vil vi støtte, så de bliver lukket ind i børnegruppen og derved danne erfaringer med, at være en del af fællesskabet, hvor der skal tages hensyn til andre, forhandles og kæmpes for en plads i børnehierarkiet.

Vi anerkender barnets følelser og oplevelser og støtter barnet i at udvikle og udtrykke disse, samt holde på sin ret i f.eks. konfliktsituationer, hvor vi støtter barnet i at sige til og fra.

Vi er nærværende og støtter op om børnenes trivsel og individuelle behov, som vi ser barnet, giver udtryk for. Vi er bevidste om, at dette kan svinge fra dag til dag.

I praksis:

  • Spørge barnet og få barnet til at tage beslutning om aktivitet
  • I PEP vælger vi tema ud fra pædagogisk viden samt børnenes perspektiv og interesser

Gåpåmod
Støtte børnene i at fastholde og udvikle deres ”drive” via bl.a. succesoplevelser og meningsfuldhed.

Vi vil skabe et trygt miljø, hvor der er velkendte voksne med kendskab til børnenes og deres nærmeste udviklingszone, for at udfordre børnene i tilpas mængde.

Vi hepper på børnene og giver dem tiltro til at børnene selv kan f.eks. tage sko på. Vi giver børnene nogle udfordringer, som vi ved de kan få en succes ud af både med støtte og uden og giver mod på noget nyt. Vi tror på at succes avler succes og giver mod på nye udfordringer og dette øger gå på modet.

Ved vores måltider arbejder vi meget med madmod, som for børnene kræver gå på mod.

Vi giver børnene mulighed for at holde pauser så de for mere overskud til at deltage i fællesskaberne efterfølgende. dette kræver at de voksne har et godt kendskab til børnenes individuelle behov. Vi behandler børn ens ved at behandle dem forskelligt.

I praksis:

  • Følge børnenes spor
  • Arbejde med nærmeste udviklingszone
  • Arbejde med piktogrammer og Time Timer for at overskueliggøre aktiviteten, forberedelse og forudsigelighed

Deltagelseskompetencer:
Vi vil tilbyde aktiviteter der giver deltagelsesmuligheder og mening for børnene

I praksis:

  • Skift i miljøet ift. børnegrupper – inde som ude
  • Synliggøre børnenes ressourcer
  • Forsøge at skabe mening med ”skal” opgaver

Social udvikling

  • Vi arbejde med ”Fri for mobberi” som en integreret del af vores hverdag. Dette gør vi ved bl.a. at støtte børnenes sociale udvikling således at læringsmiljøet støtter børnenes relations dannelser, empati samt forbedre inklusionsmulighederne for de børn der befinder sig i udsatte positioner.

Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:

  • Deltagelse og medindflydelse
  • Empati
  • Legens betydning for sociallæring

Deltagelse og medindflydelse
I Tryllestien arbejder vi på, at alle børn er inkluderet i et værdifuldt børnefællesskab med plads til forskellighed. Vi tilrettelægger et læringsmiljø, hvor vi som vidt muligt sikre inkludering af alle børn.

Vi gør som voksne vores bedste for at skabe trygge og nærværende relationer til hvert enkelt barn

Vi skaber meningsfyldte fællesskaber, hvor børnene har mulighed for at høre til.

Vi har via TOPI fokus på børns trivsel og udvikling. Vi laver individuelle handleplaner på de børn, der via TOPI´s trivselskriterier, befinder sig i udsatte positioner.

Ved opstart af nye PEP projekter, tager vi udgangspunkt i børnenes interesser og hvad der rør sig i børnegruppen for at skabe medindflydelse og angement hos børnene. Under projekterne arbejde vi i små grupper. Grupperne dannes ud fra pædagogiske overvejelser eks. alder, relationer, udfordringer, kompetencer mm. Vi sikre os, at alle pædagoger har kendskab til børnenes aktuelle udviklingsniveau for at udfordre dem med rette balance og dermed øge deres deltagelsesmuligheder

Vi giver børnene medindflydelse vad at give dem valg inden for bestemte rammer.

I praksis:

  • Tydelig struktur, rammer og rutiner.
  • Skabe stemninger ved at være forudsigelige voksne.
  • Gør børnene trygge ved at skabe rare stemninger.
  • Vi arbejder m. anerkendelse pædagogik. Vi styrker børnenes selvtillid og selvhjulpenhed med ros og anerkendelse.
  • Vi bruger piktogrammer til børn, som har brug for forudsigelighed og forberedelse.
  • Ser barnet og følger dets spor.
  • Børnene skal opleve genkendelighed og tydelige voksne – som bruger masse af gentagelser.
  • Sætter børnene i små grupper ift. venskab og for at skabe nye venskaber.
  • Skabe gode rammer for børnenes venskaber.
  • De voksne starter en leg for at skabe nye relationer mellem børnene.
  • Indretning af rum bliver tilpasset børnegruppen (et tæppe rulles ud).
  • Legetøj passer til aldersgruppen, ved at vi henter ”nyt” legetøj op fra kælderen.
  • Vi bruger det fælles tredje til at skabe relationer.

    Empati

    Som tidligere skrevet arbejder vi med ”Fri for mobberi” i Tryllestien. Det er vigtigt for os at børnene lære at sætte sig ind i egne og andres følelser. Og vi arbejder helt konkret med at børnene giver udtryk for egne følelser samt at de lære at aflæse andres.
    Gennem ”Fri for mobberi” støtter vi børnene i at give udtryk for egne følelser, samt at aflæse andres følelser, hente hjælp om nødvendigt og løse konflikter.

    Vi arbejde på at alle børn danner nogle gode venskaber og at alle børn mindst har en god ven i Tryllestien.

    Vi har fokus på at fremhæve børnenes bedste sider og kompetencer.

    Vi støtter børnene i at opbygge et godt selvværd, så de er bedre rustet til at håndterer og forstå andre børns forskellighed.

    Det gode selvværd vil vi styrke ved at møde børnene anerkendende, bygge på succes oplevelser samt have positive forventninger til barnet som det kan honorer.

    Vi arbejder meget med selvhjulpenhed eks. tage tøj på/af og i konfliktløsning.

    Vi arbejder med turtagning og behovsudsættelse for at hjælpe barnet med at være en god kammerat og kan bedre indgå i fællesskabet.

    Hvis vi oplever det, er svært for nogle børn, inddrager vi forældrene, så vi i fællesskab kan støtte barnet i at udvikle empati og dermed indgå i nogle gode relationer.

    Vi er i løbende dialog med forældrene om børnenes trivsel og udvikling.

    I praksis:

  • Vi arbejdermed det fælles tredje og bruger aktiv ”fri for mobberi”.
  • Vi laver børnemassage, for den, man rører, mobber man ikke.
  • Vi siger godmorgen og farvel til både den voksne og barnet.
  • Vi er rollemodeller ift. at vise og kunne forstå følelser, beskeder m.m.
  • Vi tolker og forklare andre børn om et barns behov.
  • Vi er opmærksomme på, hvordan vi taler om hinanden og hvilke fortællinger, vi bærer videre.
  • Vi er nysgerrige og åbne overfor det enkelte barn og vi tager ansvar for at skabe en anerkendende relation. Vi viser tillid til barnet
  • Vi skaber gode rammer for børnenes venskaber.
  • Alle børn behøver ikke at være venner med alle. Vi er børnehavekammerater.
  • Vi bruger ”bamsevenner” til at danne relationer til barnet.
  • Sætte børnene i små grupper ift. venskab og for at skabe nye venskaber.

Legens betydning for social udvikling

I Tryllestien betragter vi legen som et rigtig godt og vigtigt læringsredskab i forhold til den sociale udvikling. Det er her børnene lære at indgå kompromisser, forhandlinger, håndterer konflikter og følelser, inkluderer andre alle børn, tage hensyn til forskelligheder og danne gode relationer med andre.

I Tryllestien vægter vi den gode leg og barnets deltagelsesmuligheder i denne. I vores projekter indgår leg altid, da der finder rigtig meget læring sted gennem legen. Vi støtter de børn der har svært ved at indgå i den gode leg ved bl.a. legetræning, hvor den voksne guider barnet der har brug for støtte.

Vi tilpasser vores støtte efter barnets kompetencer i forhold til om vi skal gå foran, gå ved siden af eller bagved.

Vi træner børnene i at lege, lige fra parallellege, til rollelege/regellege. Vi udvikler og støtter børnenes leg i hverdagen.

Vi indretter det fysiske rum, enten stuen eller legepladsen, til de lege der skal leges i den aktuelle periode. F.eks. har vi højt til ”loftet” på legepladsen og her er der mulighed for de vilde lege samt at udforske naturen og udfordre grovmotorikken. Hvor vi på stuen har indrettet funktionsindrettet rum, som skaber mulighed for ro og fordybelse i legende samt mulighed for ”emnelege”, som f.eks. dukkekrog, læsehjørne, konstruktionslege mm.

Vi er i børnehøjde samt nærværende under legen, for at kunne støtte børnenes sociale udvikling i legefællesskaberne.

I praksis:

  • Vi arbejder med mindre børnegrupper.
  • Planer laves også ud fra zonen for nærmeste udvikling.
  • Diskutere ved stuemøder og tilpasser ift. børnene: Hvem passer godt sammen, og hvem har glæde af hinanden.
  • Skifter mellem aktiviteter.
  • Sætter lege i gang og trækker os herefter.
  • Viser børnene tillid til, at de godt kan selv.
  • Vi synliggør et barns ressourcer: ”Hvor er du god til at spille bold”.
  • Den voksne starter en leg for at skabe nye relationer mellem børnene.
  • Vi går ture, hvor man holder i hånd med en anden, end den man plejer.
  • Vi opfordrer forældre til legeaftaler på tværs af vante relationer.

Kommunikation og sprog

  • Vi vægter at tilrettelægge et læringsmiljø som understøtter barnets kommunikative færdigheder. Disse færdigheder støttes ved at indgå i interaktioner med både børn og voksne.
  • Vi har konstant fokus på sprog, og det nonverbale, både i dagligdagen og under PEP projekter.

Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:

  • Interaktioner
  • Sproglige rollemodeller
  • Fællesskaber 

Interaktioner
Grundlæggende kendskab til børnene, deres måde at kommunikere på vis udtryk, lyde, gestik og sprog er vigtigt for at kunne være med til at videre udvikle deres kompetencer.

Det er vigtigt at være sammen med trygge voksne- voksen som kender børnene.

Vi vægter højt at være i øjenhøjde med børnene for at være nærværende og støtte børnene i deres sproglige udvikling. Derved kan vi også hjælpe børnene med at sige til og fra samt at give udtryk for egne behov og følelser. Vi hjælper dem med at sætte ord på det de ønsker. 

Vi understøtter vores talte sprog med tegn til tale til de børn der har sproglige udfordringer.

Vi agerer rollemodeller i vores kommunikation og relation. Vi er bevidste om, hvornår vi snakker med børnene og hvornår vi snakker til børnene f.eks. ved kollektive beskeder, samt hvilke børn der har brug for særlig opmærksomhed ved disse kollektive beskeder.

Vi bruger sproget meget til at motivere børnene sammen med positive udstråling, opfordring og toneleje.

Vi har stor fokus på børnenes sproglige udvikling og har en del materiale til at sprogvurder og screene børnenes udvikling.

I hverdagen italesætter vi de ting vi gør og sætter ord på handlinger og følelser.

Vi guider børnene i interaktioner med hinanden bl.a. i konflikter og legesituationer. Vi opfordrer børnene til at bruge sproget aktivt, i stedet for lyde eller at slå.

Vi arbejder både i små sproggrupper, hvor vi har fokus på særlig tilrettelagt sprogstimulering samt i små grupper i løbet af dagen, hvor barnet har mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer.

Vi giver børnene mulighed for at svare på vores spørgsmål og udviser toldmodighed til dette samt forventning om svar. Det gør vi ved at stille åbne spørgsmål.

I praksis:

  • Ser barnet og følger dets spor.
  • Arbejde i barnets nærmeste zone for udvikling.
  • Vi er tydelige voksne, så børnene ved, hvor de har én.
  • Vi er nysgerrige og åbne overfor det enkelte barn, og vi tager ansvar for at skabe en anerkendende relation. Vi viser tillid til barnet.
  • Der skal være gensidig kemi mellem barn og voksen for at få en fin relation, og det er vores ansvar som voksen at få den relation. Eks. det er os, der tager kontakt til barnet og spørger til, hvad de laver, og vi interesserer os for deres lege.
  • Er engagerede voksne som er rollemodeller for børnene – viser hvordan noget kan gøres.
  • Vi bruger vores gestik og mimik til at være tydelige.
  • Vi bruger tegn til tale.
  • Vi er rollemodeller ift. at vise og kunne forstå følelser, beskeder m.m.
  • Den voksne er også bevidst om sit toneleje og sit kropssprog ift. børn/forældre ud fra kendskabet til den enkelte. Nogle kan man bruge humor og ironi overfor, en man skal tale i korte og tydelige sætninger med andre.

    Sproglige rollemodeller
    Vi er beviste om at vi og forældrene fungerer som gode sproglige rollemodeller samt at vi taler anerkendende med børnene. Vi har stor fokus på at informerer forældrene om vigtigheden i at være gode rollemodeller for deres børn.

    I Tryllestien vægter vi den anerkendende dialog og er bevidste om hvilket sprogbrug der bruges hvor.

    Vi er nærværende og gør vores bedste for at opbygge trygge og nærværende relationer med børnene.

    I vores projekter indgår kommunikation og sprog altid som en del af målet.

    Vi forsøger at skabe et rum, hvor barnet kan føle sig set og hørt og få mulighed for at udfolde sig sprogligt, samt for at indgå i en værdifuld anerkende dialog med en voksen.

    Vi ønsker at børnene lære at give plads til andre, vente på tur i samtaler.

    Vi ønsker at børnene finder en værdi i at have en dialog barn-barn imellem og ikke kun være i dialog med de voksne, samt at de lære at vise interesse for andre børn.

    Vi er meget bevidste om vores kropssprog, tonefald, attitude og hvilke sprogbrug vi benytter.

    I praksis:

  • Er alle engagerede voksne, og vi er rollemodeller.
  • Tror på, at vi gør en forskel.
  • Vi bruger vores gestik og mimik til at være tydelige.
  • Bruger vores stemme – vi hvisker og laver stor lyd.
  • Bruger humor, fjollede voksen og godt humør, men vi er alvorlige, når det passer til situationen.
  • Holder samling og skifter emne engang imellem.
  • Mærker en stemning og bruger begejstring for at motivere.

    Fællesskaber

    I Tryllestien vægter vi både den frie leg hvor fællesskaberne kan blomstre, men også de velorganiserede og strukturere aktiviteter i læringsmiljøer, hvor børnefællesskabet er nøje sammensat ud fra børnenes nærmeste udvikling zone (ZNU) så børnene kan lære at forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    De voksne har ansvaret for at barnet befinder sig i et fællesskab hvor der er mulighed for udvikling af kommunikation og sprog

    Det er i fællesskabet vigtigt for barnet at have kommunikative kompetencer for at øge deltagelsesmuligheder.

    Når vi befinder os i små grupper, har vi mulighed for at se det enkelte barn der har behov for støtte til udvikling af de kommunikative færdigheder, samt de børn der har brug for støtte til at give plads til andre børn.

    Vi er opmærksomme på at skabe rammer for børns leg som arena for sprogudvikling.

    Når vi er i øjenhøjde med børnene, har vi de bedste forudsætninger for at støtte barnet der ikke, af sig selv, indgår i et fællesskab f.eks. i rollelege.

    I Tryllestien ønsker vi at skabe fællesskaber som støtter den sproglige udvikling. Dette sker bl.a. ved samling hvor vi synger, snakker om ugedagene, vejret m.m. og under måltiderne hvor vi snakker om maden samt reflekter over dagen og følger børnenes spor i dialogen.

    Vores læringsmiljøer indeholder udover det nonverbale og verbale sprog også litteracy. Bl.a. bruger vi skriftsprog f.eks. når børnene skriver deres navn på en tegning, symbolsprog når vi skal symbolisere hvor mange der f.eks. må lege i hvert rum, samt billedsprog på legekasserne. Nogle børn har brug for tydelighed i fællesskabet og her anvender vi piktogrammer til at tydelig hverdagens rutiner og give mulighed for forudsigelighed.

    Vi giver mulighed for, at børnene har adgang til bøger og de voksne prioriterer dialogisk læsning samt adgang til skriveredskaber, så børnene kan udtrykke sig skriftligt i fællesskabet og få en forståelse for at skriftsproget er vigtigt og har en betydning.

    Vi leger med sproget i form af fjollesange, rim og remser, fagter ved sange samt vægter humoren højt i hverdagen.

    Vi arbejder med at børn får sproget gennem forskellige medier, musik, bevægelse, teater, sanser, tegnefilm m.m.

    I praksis:

  • Tryllestien er et stort fællesskab.
  • Hos os er det en fordel at være en integreret institution, da alla voksne danner relationer til alle børnegrupper. Alle voksne åbner og lukker. Vi ”passer” hinandens børn. Det gør flytning fra stue til en anden lettere.
  • Vi arbejder i mindre børnegrupper.
  • Vi bruger piktogrammer og fotos til at illustrere planene.
  • Vi bruger tegn til tale.
  • Samlingsstunden bruger vi til at danne relationer til hele børnegruppen for at give værdien videre til børnene om, at det er rart at være sammen med hele gruppen.
  • Vi deler informationer: Hvem er fraværende, hvor er børnene osv.
  • Vi tager billeder af børnene, når de leger med andre børn, som de ikke normalt leger med.
  • Læser historier, og vi skaber stemninger ved hjælp af billeder fra f.eks. jul, fastelavn og bondegårdtur.
  • Der er sommerture på tværs af stuer og de to huse.
  • Der er mange aktiviteter, som vi laver sammen med alle børnene. Fællesspisning, jul, halloween, fastelavn og sommerfest.

Krop, sanser og bevægelse

  • Vi har fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor børnene får erfaring med deres krop, deres sanser og bevægelse gennem deltagelse i fællesskaber, aktiviteter og under leg.

Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:

  • Krop
  • Sanser
  • Bevægelser

Krop
I Tryllestien har vi fokus på at understøtte børnene i kropslig aktivitet og opfordre til bevægelse. Vi bruger bl.a. motorikmøbler som understøtter børnenes udvikling indenfor grovmotorikken.

Vi i går jævnligt på tur hvor børnene får brugt deres krop i forskellige arenaer samt er på legepladsen, hvor børnene har mulighed for motorisk udfoldelse i form af bl.a. cykler, klatrestativ, gynger, snurretop og små bakker.

Vi understøtter børnenes selvhjulpenhed og kropsbevidsthed ved at de selv skal kunne tage tøj af og på, alt efter alder. Vi tager udgangspunkt i ”Zonen for nærmeste udvikling” og støtter de børn der har behov for dette.

Vi prioriterer vores hvilestund meget højt i Tryllestien, da vi på den måde får børnene til at mærke deres egen krop og slappe af i kroppen, så de har mere overskud til at indgå i sociale relationer.

I Tryllestien har vi to køkkenmedarbejdere, der sammensætter en god varieret ernæringsrigtig kost. Børnene får tilbudt mad mange gange i løbet af dagen, så alle børn får mulighed for at spise og fylde deres deporter op. Derved får de energi til kroppen, så de kan lege, bevæge sig og lære nye ting. Ved måltiderne får børnene mulighed for at udvikle og lære kropsbevidsthed i forhold til sult, tørst og mæthed.

I vuggestuen får børnene lov til at sove det de kan og det de har brug for. Vi vækker ikke børnene efter få timer. Vi mener at det er vigtigt, at de får den søvn, de har behov for. Vi følger deres normale rytmer ved indkøring/start i vuggestuen. Hvis børnene sover en lang middagslur, er det fordi kroppen har brug for det.

I praksis:

  • Vi arbejder med anerkendende pædagogik. Vi styrker børnenes selvtillid og selvhjulpenhed med ros og anerkendelse
  • Vi viser, at vi vil børnene, og at vi gerne vil se dem udvikle sig
  • Vi viser børnene tillid til, at de godt kan selv.

Sanser
Vi arbejder meget med sanserne bl.a. i forhold til måltiderne. Vi snakker om, hvad vi skal have at spise, hvordan det ser ud, hvordan det smager og hvad det lugter af. Børnene får lov til at sanse under måltidet, alt efter alder, ved at røre ved maden, spise selv og selv smøre sin mad.
Køkkenmedarbejderne har fokus på, at når maden bliver tilberedt og anrettet er maden indbydende.
Der er fokus på farver og sammensætning. Efterfølgende er det os voksne, der understøtter mad mod hos børnene ved at skabe rolige og nærværende stunder under måltidet.

Vi er meget bevidste om vores ansigtsmimik og hvordan vi siger tingene. Vi lærer børnene at aflæse andres følelser og ansigter, så de ikke overskrider andres grænser.

Vi har fokus på børne yoga og massage, hvor børnene får mulighed for at mærke deres egen krop og få udviklet deres taktilsans. Under hvilestunden spiller vi stille og afdæmpet musik, som er med til at børnene bruger deres sanser og kommer ned i et roligt tempo.

Vi sanser vind og vejr på bl.a. legepladsen og når vi er på tur, ligesom vi sanser årstidernes skiften.
Børnene bruger sanserne rigtig meget når vi er udenfor, under lege og bevægelse bl.a. gennem at sanse blade, træer, mudder, sand i sandkassen mm.

Særligt under de kreative aktiviteter har vi fokus på de sanselige og æstetiske sanser: Under processen har vi fokus på sanserne ved at lade børnene prøve at arbejde med forskellige materialer og sanse deres egenskaber, hvordan de føles, opfører sig, dufter/ lugter. Efter aktiviteten og ”kunstværket” er færdigt, fokuserer vi på udstilling af børnenes kreationer, hvor det laves indbydende at se på værkerne og afholder gerne fernisering.

I praksis:

  • Vi bruger stemmen til at udtrykke følelser
  • Vi er rollemodeller ift. at vise og kunne forstå følelser, beskeder mv.
  • Vi bruger humør nogle gange, mens andre gange bruger vi tydelig kropssprog.
  • Vi laver børnemassage, for ”dem man rører, mobber man ikke”.

Bevægelse
I Tryllestien har vi fokus på at børnene er i bevægelse og bruger deres krop så meget som muligt. Vi leger sanglege med børnene ude på legepladsen. Børnene bruger vores legestativ og legeredskaber på legepladsen. Børnene spiller fodbold eller basket bold. Om sommeren sjipper vi i sjippetov.

Vi understøtter børnene i at kravle op og ned ad stole, puslepladsen, sengene mm. 
Vi har indrettet vores rum, så der er plads til bevægelse og har flexible møbler, så der kan skabes plads til leg og bevægelse.

I praksis:

  • Der er fleksibilitet i forhold til aktiviteterne: reoler skubbes til side, stole og borde flyttes og madrasser rulles ud.
  • Vi hører musik som vi danser til og opsætter lege så børnene får brugt deres krop (fangeleg, ”Alle mine kyllinger”, stopdans).
  • Bruger sæbebobler og musik til at sætte barnet i nye stemninger.
  • Med jævne mellemrum har vi bevægelses projekter med udgangspunkt i Rend og Hop med Oliver/ Ida materialet.

Natur, udeliv og science

  • Vi vægter højt i Tryllestien at børnene får kendskab til naturen og deres nærområde.
  • Vi skaber miljøer, hvor børnene kan udforske og stille undrende og nysgerrige spørgsmål til naturen gang.

Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:

  • Natur
  • Udeliv
  • Science

Natur
Oplevelser i og erfaringer med naturen er en fast del af vores hverdag i Tryllestien. Vi bruger legepladserne – både i de to huse samt i lokalområdet, og vi tager bl.a. på ture på Volden, hvor vi undersøger, eksperimenterer og leger med naturens materialer.

Vi bruger naturens materialer til at understøtte vores pædagogiske arbejde, og bruger disse materialer i de pædagogiske aktiviteter.
Vi arbejder med PEP-projekter og aktiviteter og ture i mindre grupper, så vi har tid og mulighed for at følge børnenes initiativer og interesser. Vi skaber læringsmiljøer, hvor vi som voksne er rollemodeller ved at udvise glæde, ansvar og interesse for naturen og dens ressourcer, hvilket smitter af på børnene.

Når vi arbejder med ”Natur” arbejder vi med både de spontane oplevelser som de planlagte pædagogiske aktiviteter:

I praksis:

  • Vi deltager i Naturens dag
  • Vi taler om de forskellige årstider og undersøger, hvad der sker med vejret og naturen i de forskellige årstider – vi klipper og tegner og fotograferer ting der illustrerer årstidernes skiften
  • Vi tager på ture til Volden, i skoven og tager på bondegårdstur
  • Vi fanger haletudser og studerer deres udvikling, læser om dem, kigger på dem og henter frisk vand til dem og lærer børnene om udviklingen fra haletudse til frø
  • Vi har etableret et ormebed, hvor børnene kan finde små biller, orme m.m.
  • Vi laver insekthoteller
  • Vi dyrker grøntsager – sår frø og ser dem vokse og blive til grøntsager vi sidenhen høster og spiser
  • Vi planter blomster på legepladsen hvert forår, hvor børnene er med til at vande og passe blomsterne, og også ser blomsterne visne om efteråret og skyde nye knopper til det næste forår
  • Vi affaldssorterer, har regnvandstønde og komposttønde samt deltager i Affaldsindsamlingen
  • Vi arbejder med at undgå madspild, lærer børnene at spare på ressourcer som vand, papir og strøm
  • Vi genanvender materialer til nye produkter som vi bruger i vores pædagogiske aktiviteter
  • Vi holder ”tøj-bytte”-dage, hvor forældre kan give børnetøj væk til andre forældre

    Udeliv

    Når vi arbejder med ”Udeliv” tager vi udgangspunkt i de muligheder vi har både på legepladsen og i nærområdet, og vi bruger uderummet som et dagligt tilbagevendende læringsmiljø:

    I praksis:

  • Vi bygger huler, leger eventyr, samler sten, pinde, grankogler og andre naturmaterialer på Volden og i skoven
  • Vi bevæger os i de forskellige terræner på legepladsen, Volden, i skoven osv. og udfordrer børnenes grovmotorik og sansemotoriske udvikling her
  • Vi sanser hvor dejligt madpakker smager i det fri og mærker både varme og kulde, regn og blæst
  • Vi laver bål og nyder varmen og de ristede æbler vi får bagt
  • Vi laver teater for børnene udenfor
  • Vi laver små rum i rummet ude på vores legeplads, hvor børnene kan få mulighed for at fordybe sig i leg og udforskning af legepladsens muligheder
  • Vi udbygger hele tiden mulighederne på vores legeplads, så den giver børnene nye muligheder for leg og aktivitet, eks. blomsterhave, ormebed, krydderurtebed, træstubbe-gang osv.

    Science

    Når vi arbejder med ”Science” i Tryllestien tager vi udgangspunkt i den enkelte børnegruppe og følger deres spor. Ligeledes tager vi udgangspunkt i den enkelte årstid og hvilke muligheder denne byder på.

    I praksis:

  • Vi undersøger de ting vi finder i naturen – både dyr, træer og planter. Vi dufter, føler på dem, leger med dem, taler om hvad det er, hvorfor de visne blade bliver brune, hvordan en larve bliver til en sommerfugl, hvorfor træerne er væltet osv.
  • Vi tæller hvor mange svampe vi kan finde på vores vej, taler om hvad der er højt, hvad der er lavt, at en træstamme er tyk og en pind er tynd
  • Vi prøver at løfte og skubbe træstubbe
  • Vi går på glatte flader, knasende blade, går i vandpytter, går over nedfaldne grene, går under væltede træer osv.
  • Vi går ud i naturen og finder former og farver
  • Vi leger med vand og sand og undersøger hvordan man skaber den bedste sand til kager
  • Vi mærker på sneen og bygger snemænd og undrer os sammen, når de smelter igen
  • Det vi som voksne ikke har viden om undersøger vi på bl.a. iPad og via bøger
  • Vi bruger også iPad og bøger til at illustrerer og understøtte begreber og viden om naturen

Kultur, æstetik og fællesskab

Skriv tekst her ...