Tryllestien er 100 % røgfri

Rygepolitik


Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune har truffet beslutning om, at der fra 1. januar 2007 er rygeforbud for alle, på alle kommunale arbejdspladser og i alle øvrige kommunale lokaler. Derfor må man ikke ryge i Tryllestien eller på Tryllestiens matrikel.
Ansatte, der arbejder med børn, fungerer som rollemodeller. Børn er tillige særligt sårbare overfor passiv rygning. Derfor er det ikke tilladt at ryge, når medarbejderen er sammen med børn.

Tryllestien er en 100 % røgfri institution.

Det betyder, at:
• Du må ikke ryge, når du er på arbejde i Tryllestiens åbningstid
• Der ikke må ryges indenfor.
• Der ikke må ryges på legepladsen eller på ture ifølge med børn.

Til børne/forældrearrangementer i Tryllestien er de samme retningslinjer gældende og gælder
også for forældre og andre pårørende.
De sædvanlige tjenstlige sanktioner følges i tilfælde af overtrædelse.

Sanktionerne vil i nævnte rækkefølge være
• Tjenstlig samtale
• Påtale
• Advarsel
• Afskedigelse.

Efter to advarsler, en mundtlig og en skriftlig, er overtrædelse af rygepolitikken fyringsgrundlag.