Den styrkede pædagogiske læreplan er en del af Dagtilbudsloven, som skal sikre, at der arbejdes med fokus på børns udvikling, trivsel og læring. Læreplanerne indeholder mål for børns udvikling og læring i alderen 0-2 år og 3 år til skolestart, og skal sikre, at alle børn opnår kompetencer inden for seks fastsatte læreplanstemaer. Læreplanerne skal desuden sikre, at personalet evaluerer og reflekterer over egen praksis. Som minimum skal læreplanerne evalueres hvert andet år.
De seks læreplanstemaer og de 12 mål
Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:
Engagement
De voksne skal være engagerede i f.eks. projekterne, for at vores engagement kan smitte af på børn og forældre.
Vi udfordrere børnene i aktiviteterne og hverdagsrutinerne, så de hele tiden befinder sig i nærmeste udviklings zone. Hermed hverken keder sig, eller finder aktiviteten for svær – de vil være i flow og fordybede og optagede af aktiviteten.
Vi vil skabe et trygt miljø, der giver plads til, at børnene tør prøve noget nyt – kaste sig ud i nye udfordringer.
Vi vil med vores engagement vise børnene, at vi tror på dem – hepper på dem, når de kaster sig ud i nye udfordringer. Vi støtter dem med opmuntring, ”hi-five” og bygger selvtillid op.
Vi ønsker børnene opnår succesoplevelser, som giver mod på nye udfordringer.
Med vores billede dokumentation giver vi børnene mulighed for at fortælle forældrene om dagen, vise deres engagement, som forhåbentlig smitter af på forældrene.
I praksis:
Livsduelighed
Vi er opmærksomme på alle børn i børnegruppen – både de aktive og de mere tilbageholdende.
De mere tilbageholdende børn vil vi støtte, så de bliver lukket ind i børnegruppen og derved danne erfaringer med, at være en del af fællesskabet, hvor der skal tages hensyn til andre, forhandles og kæmpes for en plads i børnehierarkiet.
Vi anerkender barnets følelser og oplevelser og støtter barnet i at udvikle og udtrykke disse, samt holde på sin ret i f.eks. konfliktsituationer, hvor vi støtter barnet i at sige til og fra.
Vi er nærværende og støtter op om børnenes trivsel og individuelle behov, som vi ser barnet, giver udtryk for. Vi er bevidste om, at dette kan svinge fra dag til dag.
I praksis:
Gåpåmod
Støtte børnene i at fastholde og udvikle deres ”drive” via bl.a. succesoplevelser og meningsfuldhed.
Vi vil skabe et trygt miljø, hvor der er velkendte voksne med kendskab til børnenes og deres nærmeste udviklingszone, for at udfordre børnene i tilpas mængde.
Vi hepper på børnene og giver dem tiltro til, at børnene selv kan f.eks. tage sko på. Vi giver børnene nogle udfordringer, som vi ved de kan få en succes ud af både med støtte og uden og giver mod på noget nyt. Vi tror på at succes avler succes og giver mod på nye udfordringer og dette øger gå på modet.
Ved vores måltider arbejder vi meget med madmod, som for børnene kræver gå på mod.
Vi giver børnene mulighed for at holde pauser, så de for mere overskud til at deltage i fællesskaberne efterfølgende. Dette kræver at de voksne har et godt kendskab til børnenes individuelle behov. Vi behandler børn ens ved at behandle dem forskelligt.
I praksis:
Deltagelses kompetencer:
Vi vil tilbyde aktiviteter der giver deltagelsesmuligheder og mening for børnene. Børnene er med til at tage initiativ og træffe beslutninger i de voksens styrede aktiviteter, men også i legene børnene imellem. Denne involvering hjælper børnene til at udvikle nye færdigheder og kompetencer med betydning for deres selvværd og selvtillid
I praksis:
Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:
Deltagelse og medindflydelse
I Tryllestien arbejder vi på, at alle børn er inkluderet i et værdifuldt børnefællesskab med plads til forskellighed. Vi tilrettelægger et læringsmiljø, hvor vi som vidt muligt sikre inkludering af alle børn.
Vi gør som voksne vores bedste for at skabe trygge og nærværende relationer til hvert enkelt barn.
Vi skaber meningsfyldte fællesskaber, hvor børnene har mulighed for at høre til.
Vi har via TOPI fokus på børns trivsel og udvikling. Vi laver individuelle handleplaner på de børn, der via TOPI´s trivselskriterier, befinder sig i udsatte positioner.
Ved opstart af nye PEP projekter, tager vi udgangspunkt i børnenes interesser og hvad der rør sig i børnegruppen, for at skabe medindflydelse og engagement hos børnene. Under projekterne arbejde vi i små grupper. Grupperne dannes ud fra pædagogiske overvejelser eks. alder, relationer, udfordringer, kompetencer mm. Vi sikre os, at alle pædagoger har kendskab til børnenes aktuelle udviklingsniveau for at udfordre dem med rette balance og dermed øge deres deltagelsesmuligheder.
Vi giver børnene medindflydelse ved at give dem valg inden for bestemte rammer og lytter til deres udspil og ideer og forsøger at skabe plads til disse.
I praksis:
Empati
Som tidligere skrevet arbejder vi med ”Fri for mobberi” i Tryllestien. Det er vigtigt for os, at børnene lærer at sætte sig ind i egne og andres følelser. Og vi arbejder helt konkret med at børnene giver udtryk for egne følelser, samt at de lære at aflæse andres.
Gennem ”Fri for mobberi” støtter vi børnene i at give udtryk for egne følelser, samt at aflæse andres følelser, hente hjælp om nødvendigt og løse konflikter.
Vi arbejde på, at alle børn danner nogle gode venskaber og at alle børn mindst har en god ven i Tryllestien.
Vi har fokus på at fremhæve børnenes bedste sider og kompetencer.
Vi støtter børnene i at opbygge et godt selvværd, så de er bedre rustet til at håndterer og forstå andre børns forskellighed.
Det gode selvværd vil vi styrke ved at møde børnene anerkendende, bygge på succes oplevelser samt have positive forventninger til barnet, som det kan honorer.
Vi arbejder meget med selvhjulpenhed eks. tage tøj på/af og i konfliktløsning.
Vi arbejder med turtagning og behovsudsættelse for at hjælpe barnet med at være en god kammerat og kan bedre indgå i fællesskabet.
Hvis vi oplever, det er svært for nogle børn, inddrager vi forældrene, så vi i fællesskab kan støtte barnet i at udvikle empati og dermed indgå i nogle gode relationer.
Vi er i løbende dialog med forældrene om børnenes trivsel og udvikling.
I praksis:
Legens betydning for social udvikling
I Tryllestien betragter vi legen, som et rigtig godt og vigtigt læringsredskab i forhold til den sociale udvikling. Det er her børnene lærer at indgå kompromisser, forhandlinger, håndterer konflikter og følelser, inkluderer andre alle børn, tage hensyn til forskelligheder og danne gode relationer med andre.
I Tryllestien vægter vi den gode leg og barnets deltagelsesmuligheder i denne. I vores projekter indgår leg altid, da der finder rigtig meget læring sted gennem legen. Vi støtter de børn der har svært ved at indgå i den gode leg ved bl.a. legetræning, hvor den voksne guider barnet der har brug for støtte.
Vi tilpasser vores støtte efter barnets kompetencer i forhold til, om vi skal gå foran, gå ved siden af eller bagved.
Vi træner børnene i at lege, lige fra parallellege, til rollelege/regellege. Vi udvikler og støtter børnenes leg i hverdagen.
Vi indretter det fysiske rum, enten stuen eller legepladsen, til de lege der skal leges i den aktuelle periode. F.eks. har vi højt til ”loftet” på legepladsen og her er der mulighed for de vilde lege samt at udforske naturen og udfordre grovmotorikken. Hvor vi på stuen har indrettet funktionsindrettet rum, som skaber mulighed for ro og fordybelse i legende samt mulighed for ”emnelege”, som f.eks. dukkekrog, læsehjørne, konstruktionslege mm.
Vi er i børnehøjde samt nærværende under legen, for at kunne støtte børnenes sociale udvikling i legefællesskaberne.
I praksis:
Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:
Interaktioner
Grundlæggende kendskab til børnene, deres måde at kommunikere på via udtryk, lyde, gestik og sprog er vigtigt for at kunne være med til at videreudvikle deres kompetencer.
Det er vigtigt, at være sammen med trygge voksne, voksen som kender børnene.
Vi vægter højt at være i øjenhøjde med børnene for at være nærværende og støtte børnene i deres sproglige udvikling. Derved kan vi også hjælpe børnene med at sige til og fra samt at give udtryk for egne behov og følelser. Vi hjælper dem med at sætte ord på det de ønsker.
Vi understøtter vores talte sprog med tegn til tale, til de børn der har sproglige udfordringer.
Vi agerer rollemodeller i vores kommunikation og relation. Vi er bevidste om, hvornår vi snakker med børnene og hvornår vi snakker til børnene f.eks. ved kollektive beskeder, samt hvilke børn der har brug for særlig opmærksomhed ved disse kollektive beskeder.
Vi bruger sproget meget til at motivere børnene sammen med positive udstråling, opfordring og toneleje.
Vi har stor fokus på børnenes sproglige udvikling og har en del materiale til at sprogvurder og screene børnenes udvikling.
I hverdagen italesætter vi de ting vi gør og sætter ord på handlinger og følelser.
Vi guider børnene i interaktioner med hinanden bl.a. i konflikter og legesituationer. Vi opfordrer børnene til at bruge sproget aktivt, i stedet for lyde eller at slå.
Vi arbejder både i små sproggrupper, hvor vi har fokus på særlig tilrettelagt sprogstimulering samt i små grupper i løbet af dagen, hvor børnene har mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer.
Vi giver børnene mulighed for at svare på vores spørgsmål og udviser tålmodighed til dette samt forventning om svar. Det gør vi ved at stille åbne spørgsmål.
I praksis:
Sproglige rollemodeller
Vi er beviste om at vi og forældrene fungerer som gode sproglige rollemodeller samt at vi taler anerkendende med børnene. Vi har stor fokus på at informerer forældrene om vigtigheden i, at være gode rollemodeller for deres børn.
I Tryllestien vægter vi den anerkendende dialog og er bevidste om hvilket sprogbrug der bruges hvor.
Vi er nærværende og gør vores bedste for at opbygge trygge og nærværende relationer med børnene.
I vores projekter indgår kommunikation og sprog altid som en del af målet.
Vi forsøger at skabe et rum, hvor barnet kan føle sig set og hørt og få mulighed for at udfolde sig sprogligt, samt for at indgå i en værdifuld anerkende dialog med en voksen.
Vi ønsker at børnene lære at give plads til andre, vente på tur i samtaler.
Vi ønsker at børnene finder en værdi i at have en dialog barn-barn imellem og ikke kun være i dialog med de voksne, samt at de lære at vise interesse for andre børn.
Vi er meget bevidste om vores kropssprog, tonefald, attitude og hvilke sprogbrug vi benytter.
I praksis:
Fællesskaber
I Tryllestien vægter vi både den frie leg hvor fællesskaberne kan blomstre, men også de velorganiserede og strukturere aktiviteter i læringsmiljøer, hvor børnefællesskabet er nøje sammensat ud fra børnenes nærmeste udvikling zone (ZNU), så børnene kan lære at forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
De voksne har ansvaret for at barnet befinder sig i et fællesskab hvor der er mulighed for udvikling af kommunikation og sprog.
Det er i fællesskabet vigtigt for barnet, at have kommunikative kompetencer for at øge deltagelsesmuligheder.
Når vi befinder os i små grupper, har vi mulighed for at se det enkelte barn der har behov for støtte til udvikling af de kommunikative færdigheder, samt de børn der har brug for støtte til at give plads til andre børn.
Vi er opmærksomme på at skabe rammer for børns leg som arena for sprogudvikling.
Når vi er i øjenhøjde med børnene, har vi de bedste forudsætninger for, at støtte barnet der ikke af sig selv, indgår i et fællesskab f.eks. i rollelege.
I Tryllestien ønsker vi, at skabe fællesskaber, som støtter den sproglige udvikling. Dette sker bl.a. ved samling, hvor vi synger, snakker om ugedagene, vejret m.m. og under måltiderne, hvor vi snakker om maden samt reflekter over dagen og følger børnenes spor i dialogen.
Vores læringsmiljøer indeholder udover det nonverbale og verbale sprog også literacy. Vi bruger skriftsprog f.eks. når børnene skriver deres navn på en tegning, symbolsprog når vi skal symbolisere hvor mange der f.eks. må lege i hvert rum, samt billedsprog på legekasserne. Nogle børn har brug for tydelighed i fællesskabet og her anvender vi piktogrammer til at tydelig hverdagens rutiner og give mulighed for forudsigelighed.
Vi giver mulighed for, at børnene har adgang til bøger og de voksne prioriterer dialogisk læsning samt adgang til skriveredskaber, så børnene kan udtrykke sig skriftligt i fællesskabet og få en forståelse for, at skriftsproget er vigtigt og har en betydning.
Vi leger med sproget i form af fjollesange, rim og remser, fagter ved sange samt vægter humoren højt i hverdagen.
Vi arbejder med at børn får sproget gennem forskellige medier, musik, bevægelse, teater, sanser, tegnefilm m.m.
I praksis:
Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:
Krop
I Tryllestien har vi fokus på at understøtte børnene i kropslig aktivitet og opfordre til bevægelse. Vi bruger bl.a. motorikmøbler som understøtter børnenes udvikling indenfor grovmotorikken.
Vi går jævnligt på tur, hvor børnene får brugt deres krop i forskellige arenaer samt er på legepladsen, hvor børnene har mulighed for motorisk udfoldelse i form af bl.a. cykler, klatrestativ, gynger, snurretop og små bakker.
Vi understøtter børnenes selvhjulpenhed og kropsbevidsthed, ved at de selv skal kunne tage tøj af og på, alt efter alder. Vi tager udgangspunkt i ”Zonen for nærmeste udvikling” og støtter de børn der har behov for dette.
Vi prioriterer vores hvilestund meget højt i Tryllestien, da vi på den måde får børnene til at mærke deres egen krop og slappe af i kroppen, så de har mere overskud til at indgå i sociale relationer.
I Tryllestien har vi to køkkenmedarbejdere, der sammensætter en god varieret ernæringsrigtig kost. Børnene får tilbudt mad mange gange i løbet af dagen, så alle børn får mulighed for at spise og fylde deres deporter op. Derved får de energi til kroppen, så de kan lege, bevæge sig og lære nye ting. Ved måltiderne får børnene mulighed for at udvikle og lære kropsbevidsthed i forhold til sult, tørst og mæthed.
I vuggestuen får børnene lov til at sove det de kan og det de har brug for. Vi vækker ikke børnene efter få timer. Vi mener at det er vigtigt, at de får den søvn, de har behov for. Hvis børnene sover en lang middagslur, er det fordi kroppen har brug for det. Vi følger deres normale rytmer ved indkøring/start i vuggestuen.
I praksis:
Sanser
Vi arbejder meget med sanserne bl.a. i forhold til måltiderne. Vi snakker om, hvad vi skal have at spise, hvordan det ser ud, hvordan det smager og hvad det lugter af. Børnene får lov til at sanse under måltidet, alt efter alder, ved at røre ved maden, spise selv og selv smøre sin mad.
Køkkenmedarbejderne har fokus på, at når maden bliver tilberedt og anrettet er maden indbydende.
Der er fokus på farver og sammensætning. Efterfølgende er det os voksne, der understøtter mad mod hos børnene, ved at skabe rolige og nærværende stunder under måltidet.
Vi er meget bevidste om vores ansigtsmimik og hvordan vi siger tingene. Vi lærer børnene at aflæse andres følelser og ansigter, så de ikke overskrider andres grænser.
Vi har fokus på børne yoga og massage, hvor børnene får mulighed for at mærke deres egen krop og få udviklet deres taktilsans. Under hvilestunden spiller vi stille og afdæmpet musik, som er med til at børnene bruger deres sanser og kommer ned i et roligt tempo.
Vi sanser vind og vejr på bl.a. legepladsen og når vi er på tur, ligesom vi sanser årstidernes skiften.
Børnene bruger sanserne rigtig meget når vi er udenfor, under lege og bevægelse bl.a. gennem at sanse blade, træer, mudder, sand i sandkassen mm.
Særligt under de kreative aktiviteter har vi fokus på de sanselige og æstetiske sanser: Under processen har vi fokus på sanserne ved at lade børnene prøve at arbejde med forskellige materialer og sanse deres egenskaber, hvordan det føles, opfører sig, dufter/ lugter. Efter aktiviteten og ”kunstværket” er færdigt, fokuserer vi på udstilling af børnenes kreationer, hvor værkerne laves indbydende at se på og afholder gerne fernisering.
I praksis:
Bevægelse
I Tryllestien har vi fokus på at børnene er i bevægelse og bruger deres krop så meget som muligt. Vi leger sanglege med børnene ude på legepladsen. Børnene bruger vores legestativ og legeredskaber på legepladsen. Børnene spiller fodbold eller basket bold. Om sommeren sjipper vi i sjippetov.
Vi understøtter børnene i at kravle op og ned ad stole, puslepladsen, sengene mm.
Vi har indrettet vores rum, så der er plads til bevægelse og har fleksible møbler, så der kan skabes plads til leg og bevægelse.
I praksis:
Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:
Natur
Oplevelser i og erfaringer med naturen er en fast del af vores hverdag i Tryllestien. Vi bruger legepladserne – både i de to huse samt i lokalområdet, og vi tager bl.a. på ture på Volden, hvor vi undersøger, eksperimenterer og leger med naturens materialer.
Vi bruger naturens materialer til at understøtte vores pædagogiske arbejde, og bruger disse materialer i de pædagogiske aktiviteter.
Vi arbejder med PEP-projekter og aktiviteter og ture i mindre grupper, så vi har tid og mulighed for at følge børnenes initiativer og interesser. Vi skaber læringsmiljøer, hvor vi som voksne er rollemodeller ved at udvise glæde, ansvar og interesse for naturen og dens ressourcer, hvilket smitter af på børnene.
Når vi arbejder med ”Natur” arbejder vi med både de spontane oplevelser, som de planlagte pædagogiske aktiviteter:
I praksis:
Udeliv
Når vi arbejder med ”Udeliv” tager vi udgangspunkt i de muligheder vi har både på legepladsen og i nærområdet, og vi bruger uderummet som et dagligt tilbagevendende læringsmiljø:
I praksis:
Science
Når vi arbejder med ”Science” i Tryllestien tager vi udgangspunkt i den enkelte børnegruppe og følger deres spor. Ligeledes tager vi udgangspunkt i den enkelte årstid og hvilke muligheder denne byder på.
I praksis:
Hvordan vil vi skabe et læringsmiljø der understøtter:
Kultur
Kulturen i Tryllestiens ses på mange forskellige arenaer. Den kommer til udtryk i vores sammenspil børn og voksne imellem på mange forskellige måder. Kultur er også den dialog, respekt og værdighed vi giver hinanden og har for den enkelte families baggrund og familie form. I Tryllestien er det vigtigt, at her er rart at være og at man er anerkendt for dén, man er.
Vi arbejder med kreative aktive aktiviteter og udtryk med alle vores børn og udstiller gerne deres produkter på Børnenes Kunstudstilling på biblioteket eller i vores huse. Vi udforsker div. materialer og er gode til at finde på og afprøve nye materialer og metoder.
Vi læser dagligt bøger med børnene i fællesskab eller i små grupper. Vi bruger Avedøre bibliotek rigtig meget, låner bøger, leger, ser teater eller hører musik af forskellig art. Det er vigtigt for os, at børnene får kendskab til denne kulturelle mangfoldighed der tilbydes på biblioteket.
Vi drøfter jævnligt børnenes kulturelle baggrund f.eks. under temaer eller projekter eller i forbindelse efter afholdelse af sommerferien hvor turen ofte går til familiens hjemland.
I praksis:
Æstetik
Æstetik er, når man har øje for det skønne og smukke. Når ens sind og sanser bliver tilfredsstillet af det ydre. Æstetik er, når man føler velbehag og nydelse ved at blive eksponeret for visuelle udtryk, som former, farver, harmoni og balance. Det kan være i naturen, kunst, kulturelt, design, indretning, musik etc.
Børn i Tryllestien oplever det æstetiske dagligt i Tryllestien, i deres skabelse af kreative produkter, når de nyder de andres kreationer eller, når der evt. bygges med magneter. Vi er ofte på ture enten i vores nærområde eller på de længere busture, hvor der snakkes om de ting vi ser og oplever, landskabets variation og skiften af farver.
I praksis:
Fællesskab
Fællesskabet vægtes højt i Tryllestien; det er vigtigt, at alle føler sig velkomne og føler, at de er en del af gruppen, hvor legen er drivkraften i fællesskabet. Vi arbejder med den anerkendende tilgang, hvor der er fokus på vores forskellighed, via kulturelle baggrunde eller på forståelse af egne eller andres ageren og mulige hensigter bag adfærden.
Vi arbejder ud fra den nærmeste udviklings zone og har opmærksomhed på, at nogle børn i udsatte positioner, har brug for særlige hensyn, som vi så vidt muligt indpasser i vores hverdag, som en naturlighed og de andre børn, acceptere dette særlige for lige dette barn i dag.
Vi afholder div. arrangementer i Tryllestien hvor det primære formål er at bygge bro mellem børnenes familier og hinanden, så der opstår fællesskaber uden for Tryllestien, via legeaftaler eller til div. idrætsfaciliteter.
I praksis:
